Sensommerhilsen…

23. august 2017 Blog

Sensommerfarverne breder sig i haven og i landskabet på smukkeste vis.
Jeg er lige vendt hjem fra 5 dage i Bergamo Alta, Italien, hvor jeg har forberedt så meget jeg kunne til næste års kursusuge i juni måned. Det er et rigtig dejligt sted og varmt på denne årstid! Der er også skønt i juni måned og jeg har allerede booket et fint og velegnet logi til os. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage – forhåbentlig med en flok kursister! Kursusrejsen er kort beskrevet i det nye kursusprogram som nu ligger på hjemmesiden.
Der er flere nyheder på programmet i foråret 2018, så klik ind på siden og læs. Du ved, at der ofte er rift om pladserne, så det gamle princip om ”først til mølle” gælder stadig. Efterårets kursushold er allerede beskrevet i ”det gamle” trykte kursusprogram, men bemærk at det er datoerne i det nye program på hjemmesiden, der er gældende.

Ledige pladser?
I skrivende stund er der 3 ledige pladser på tirsdag aftenholdet. Hvis du vil male tirsdag aften er det bedst, hvis du har lidt erfaring med maleriet. Er du ny og uerfaren med maleriet så er der 1 ledig plads på mandag aftenholdet

Camino kursisterne drager afsted iført vandrestøvler og rygsæk 9.-16. september. Vi glæder os til at sætte den ene fod foran den anden……tegne en skitse… og vandre videre… dag efter dag!
Camino-ugen får et par ord med på vejen når næste nyhedsbrev sendes afsted.

Nyd nu sommerens sidste glød og så ses vi  – her eller der.

Og så lige et par glimt fra Bergamo Alta.